Om orientering
Formålet er, at få flere til at motionere og samtidig lære sit byrum bedre at kende ved at gøre Aarhus midtby enkel og spændende at finde rundt i ud fra forskellige temaer. Derudover ønsker vi at øge befolkningens kendskab til Aarhus inkl. byens historie, arkitektur, seværdigheder osv.
Vi ønsker, at have fokus på flere målgrupper – familier, motionisten, skolebørn, unge – som alle har det til fælles, at de ønsker at opleve og være fysisk aktiv ved at bevæge sig rundt i bymiljøet på en ny og spændende måde.
Til sidst ønsker vi løbende at afholde events, som skal være med til at holde fokus på projektet, det at bevæge sig og orienteringssporten.
Projektet er kommet til verden pga. midler fra Aktiv Århus Puljen.
Vores ambition er at gøre Aarhus centrum til et motions-, bevægelses-, og infor-mationsrum for byens borgere. Vi ønsker gennem projektet at vise Aarhus centrum for alle både gående og løbende.